Så fik eleven og jeg leget med slagmetal……

Som lovet i indlægget “brug slagmetal på dine møbler” – lovede jeg at følge op på hvad min søde elev og jeg fik præsteret i dag. Laura, på kun 14 år, tog imod udfordringen med rejst pande og jeg må erkende at jeg er meget stolt over hendes indsats og gå på mod……hatten af for Laura :-)

Vi startede med at kigge på nogle “overskuelige” projekter – en kommode er måske en aaaaanelse “overkill” som førstegangsslagmettaler :-) Jeg er glad for jeg ikke gik i gang med et dobbelt vitrineskab – oh boy! Vi driblede lidt rundt i forretningen og fandt lidt forkellige varer på hylderne, som kunne være egnede. Lidet vidste vi, at alt hvad der er rundt, måske er mere udfordrende en et klædeskab, som trods alt er lige ud af landevejen…….johhh tak! – Vi blev begge klogere :-)

Vi havde 3 forskellige materialer vi skulle teste:

– Slagmetal (bladguld, sølv eller kobber)

– Sølvpapir

– alufolietape fra byggemarkedet.

Derudover ville vi tjekke om man kunne bruge limlak, decoupage lim eller gold size – hvad ville virke bedst?

Sidst men ikke mindst, ville jeg se hvordan det reagerede på forskellige overflader, som Papmaché, ler figurer, trævarer og MDF æsker.

Vi gik til opgaven med krum hals begge to. Først malede vi alle tingene sorte, så bunden ville komme flot igennem de steder, hvor vi nææææsten på forhånd vidste der ville komme “huller”

Jeg prøvede med decoupage limen, men syntes ikke det greb godt nok fast – glemte helt at prøve lim lakken, da jeg bare valgte at gå direkte over til Gold size, som jeg VED kan det den skal! Måske det hænger sammen med at den er udviklet til det? Utroligt at man altid liiiige skal se, om ikke man er smartere end dem der har fundet på alle de der smarte og ofte dyre tiltag!?! Det var så ikke tilfældet her…….heller ikke her :-(

Måtte bøje mig i støvet og erkende at Gold size var bedst til dette formål. Sølvpapiret gled simpelthen rundt i decoupage lakken.

Gold size skal sidde på til den blå farve er væk – den klistre så stadig, og så skal man bare trykke sølvpapiret eller blad guld’n fast i og duppe det med en relativt hård pensel. Med sølvpapiret kan man så skrabe med en saks på den skarpe kant og rive resten af, som når man skal pakke madpakker ind, og vil have en bestemt størrelse på sølvpapiret :-) Det er ikke så nemt som det lyder og både min tålmodighed og min finmotorik (jeg ejer ingen af delene) kom på en hård prøve :-)

Jeg havde det problem, at blad kobberet som jeg brugte både på rensdyret og K’et hele tiden smuldrede. Altså det man børster væk, faldt hele tiden ned i limen. Jeg er jo et rodehoved når jeg arbejder, så jeg var ikke lige så skarp til at få det børste væk – som i HELE TIDEN. Men det blev faktisk ret flot til sidst og jeg kan godt lide, at det ikke er perfekt og at man kan se den sorte farve igennem – nu er jeg bare i tvivl om jeg skal lakere det?

Mit rensdyr var en helt anden udfordring. Han havde mange krummelurer og det krævede lidt større “fingerspidsengefülen” at få det pænt. Dog syntes jeg det lykkedes mig ret godt til sidst og han blev virkelig flot. Hvad syntes du?

Der er ingen tvivl om at metallet slår, selv den bedste metal maling. Det bliver simpelthen så flot i overfladen. Jeg er vildt bange for at ødelægge den blanke overflade med lak. I morgen prøver jeg lige på mit K – det tog ikke lige så lang tid at lave :-) så skaden er ikke så stor som hvis jeg gør det på mit rensdyr, trods alt!

Laura valgte at lave den fedeste ko med det hersens metal folie fra byggemarkedet, som den søde Lotte Bay foreslog på Facebook i morges. Den blev vildt cool og ser meget “industriel! ud – den mangler bare illusionen af nitter, så kunne den såmænd ligne noget som var lavet af en gammel flyver :-) haha……

Hun klippede folien ud i små firkanter. Der sad så et stykke papir på bagsiden af tapen. Det skulle lige af, hvilket hun til tider fandt ganske udfordrende :-) Når den pukkel ellers var forceret, så var det ganske nemt at arbejde med og det kostede 15 kr for 10 meter, tror jeg der var i rullen – det er dog ikke lige så pænt som slag metallet. Men det er jo en smagssag :-) Det er nu ret cool syntes jeg.

Er ret vild med de der firkanter man kan se :-)

Jeg valte, som det første, at beklæde en lille MDF æske med folien. Nemt og hurtigt gik det. Man kan så se overlapningerne, hvilket ødelægger det lidt på æsken. På koen var det fedt.

Så var der jo sølvpapiret. Det vare egentligt nemt nok at arbejde med, da det jo er ret nemt at glatte ud. Dog var det svært at overlappe med, da det så krævede ny lim, som så lige skulle “tørre” og man kunne ikke rigtig rive stykker som passede perfekt ind i hinanden og derfor kom jeg hele tiden til at rive for meget af. Man kunne også se limen oven på sølvpapiret, hvilket ikke var pænt. Det sad dog rigtig godt fast i Gold Size limen – helt uden problemer faktisk. Jeg ville nok vælge større emner med sølvpapir og så ville jeg rive det af i lige store firkanter. Måske på en skarp bordkant eller med en metal spartel. I morgen vil jeg lave et natbord med sølvpapir :-)

Som du kan se, ligger sølvpapiret sig flot, men det bliver hele tiden brudt. Det der O som smarte Mille-Maj havde valgt, kan man så diskutere fornuften i. Det var relativt besværligt :-) skulle jeg hilse og sige :-P

Jeg skrabede kanten for at få det “slidte” look frem. Det ser da meget godt ud alt i alt :-)

Laura valgte til sidst, at gå i gang med en træ æske. Den fik så blad guld. Den tog imod på en meget anderledes måde end Papmach’e hovedet og MDF K’et. Faktisk kommer det til at ligne børstet stål – hvilket jeg syntes er vildt flot.

Her ser man tydeligt forskellen på æsken med blad sølv og O’et med sølvpapiret. O’et er meget grovere…….

I morgen skal Laura lave æsken færdig. Hun skulle lave en fotoreportage til skolen og hun fik taget nogle fine billeder af hendes arbejdsgange. Vi hyggede rigtigt i dag og det var super dejligt. Jeg elsker skole elever – de er så “åbne” og modtagelige.

Det var det vi nåede i dag og nu kalder den der suppe jeg har lovet min dejlige kæreste han skulle have til aften :-)

Tak fordi du læste med. Har du kommentarer så kom endelig med dem :-)

Kærligst mille-Maj og søde Laura.